|

Er du natte-glad, er Nattergal billetten for dig!
Begynder du først din rejse efter kl. 22, kan du nemlig købe en Arriva Nattergal og rejse hele natten med Arrivas tog for kun 49 kr.
Køb Arriva Nattergal via mobilen eller i netbutikken Arriva Nattergal sælges ikke i billetautomaterne eller i det betjente billetsalg på stationerne.
Du kan derimod købe Arriva Nattergal i netbutikken eller via din mobiltelefon ved at følge instruktionerne nedenfor:
Køb din billet i netbutikken: 1. Klik på knappen nedenfor 2. Vælg antal billetter til voksen og barn 3. Vælg den dato du ønsker at rejse 4. Indtast dine personlige oplysninger og betal for billetten 5. Du modtager din Print Selv billet på e-mail.
Køb via din mobiltelefon: Husk billetten er kun gyldig den dag den købes - her kan ikke vælges dato! 1. Skriv "AA NAT V" for at købe 1 stk. Arriva Nattergal Voksen 2. Send beskeden til 1419 3. Der modtages en bekræftelsesbesked 4. Besvar med "AA JA" 5. Herefter modtages billetten på sms
Regler og betingelser
Kun i Arrivas tog! Billetten gælder kun i Arriva’s tog i Danmark samt i Arriva’s tog til Niebüll i Tyskland. Billetten kan ikke benyttes i busser, rutebiler, privatbaner og DSB tog.
Find Arrivas tog! Ved rejseplanlægning på www.rejseplanen.dk kan man genkende Arrivas tog ved, at de alle hedder RA (efterfulgt af et 4- eller 5-cifret nummer) eller RX, (ligeledes efterfulgt af et 4- eller 5-cifret nummer).
Ændring og tilbagebetaling! Billetterne er selvbetjeningsprodukter og kan ikke ændres eller refunderes.
Børn! 1 betalende voksen (fra 16 år) kan gratis medtage 2 børn under 12 år. 1 betalende barn (0-15 år, inkl.) kan gratis medtage 1 barn under 12 år.
Hunde! Hunde kan køre på børnebillet.
Gyldighedstid! Billetten er gyldig fra kl. 22:00 på den rejsedato, der er påtrykt billetten og til kl. 03:59 den efterfølgende dag.
|