Rejser du ofte med toget på den samme strækning, kan du med fordel anskaffe dig et pendlerkort og opnå rabat på dine togrejser. Nedenfor kan du læse mere om, hvilke typer af pendlerkort Arriva tilbyder.


Almindeligt pendlerkort

Arriva sælger pendlerkort, der gælder både til rejser inden for og på tværs af takstgrænser. Et pendlerkort er strækningsbestemt og kan anskaffes for en periode på 30-365 dage. Pendlerkortet er desuden personligt.

Som udgangspunkt vil det være billigst at købe pendlerkort, hvis du rejser mere end 15 gange på denne samme strækning indenfor en periode på 30 dage.

Med et pendlerkort kan du samtidig stige på toget, uden at skulle tænke på at købe billet eller stemple dit klippekort.

Pendlerkortet kan købes og fornyes på Arrivas betjente stationer og hos Arrivas agentsalg.

Husk at medbringe et vellignende pasfoto første gang, du køber dit pendlerkort.

Bus & Tog Årskort

Er du storforbruger af den kolletive trafik, og rejser du uden et fast møster, kan du med fordel købe et Bus & Tog Årskort. Med et Bus & Tog Årskort kan du rejse frit med alle busser (by-, lokal-, regional- og X-busser) og tog i hele Danmark. Et Bus & Tog Årskort er gyldigt i 6 eller 12 måneder.

6 måneder12 måneder
Voksen
21.000 kr.
37.000 kr.
Barn
10.500 kr.
18.500 kr.

 

Vælg en station for at se de aktuelle afgangstider: