HittegodsDet sker, at passagerer glemmer ejendele og anden bagage, når de rejser med Arrivas tog. Finder togpersonalet glemte sager, eller er disse blevet indleveret af en passager, gør vi, hvad vi kan, for at de glemte sager atter kommer tilbage til rette ejermand.

Når Arrivas personale finder eller modtager hittegods, registrerer vi dette i vores hittegodsdatabase. Personalet på stationerne og i kundeservicecentret har adgang til databasen, og kan dermed hurtigt danne sig et overblik over, om mistede ejendele er blevet fundet.

Der kan i nogle tilfælde gå et par dage fra hittegodset bliver fundet, til det registreres i databasen. Er et stykke hittegods ikke registreret indenfor 14 dage, er det ofte ensbetydende med, at vi ikke har fundet de glemte sager.

Finder Arriva hittegods, der indeholder kontaktoplysninger, forsøger vi at kontakte ejermanden.
Hittegods udleveres på indleveringsstationen mod fremvisning af legitimation.

Hittegods kan også fremsendes til ejeren mod betaling af forsendelsesomkostningerne. Arriva tilbyder ikke at fragte hittegods med tog mellem de personalebetjente stationer.

Vær opmærksom på, at nogle stationer på Arrivas strækning drives af DSB, hvorfor du også kan kontakte DSB's kundeservice for at efterlyse dit hittegods.

Arriva opbevarer hittegods i cirka to uger, hvorefter det videregives til politiet.

Vælg en station for at se de aktuelle afgangstider: