Tog5Arriva har en flåde på i alt 41 Coradia LINT 41-togsæt. Tallet 41 refererer til togets længde på 41,83 meter. LINT er en forkortelse for det tyske Leichter Innovativer Nahverkehrstriebwagen.

De første 29 togsæt blev sat i drift i 2004. Togene blev renoveret i 2010, hvor der blandt andet blev installeret flere strømstik, borde og sæder. Herudover blev de eksisterende sæder ombetrukket og ekstra polstret. Der blev installeret en automatisk lukke-funktion på døren til toilettet, og ophængt i alt fem TV-skærme rundt om i toget.

I 2010 blev der desuden indsat yderligere 12 helt nye LINT 41-togsæt. De nye togsæt erstattede MR-/MRD-togsættene, som Arriva siden 2004 også havde kørt med. MR-/MRD-togsættene var lejet af DSB, men blev returneret ved udgangen af 2010. LINT 41-togsættene fra 2010 har samme faciliteter som de renoverede LINT 41-togsæt fra 2004.

Hvert togsæt består at to fast sammenkoblede motorvogne. Der er overgang mellem vognene. Togsættene er i enderne forsynet med automatkoblinger af typen ”Scharfenberg”, der udover fysisk sammenkobling af togsættene også kobler slanger og kabler til trykluftbremse, motorstyring, elforsyning og radiokommunikation. Til gengæld kræver det en særlig overgangskobling, hvis togsættene undtagelsesvis skal sammenkobles med traditionelle vogne og lokomotiver.

Et togsæt har 124 polstrede og stofbetrukne siddepladser, hvoraf de 11 er klapsæder. Togene er desuden indrettet med 15 borde. Hvert bord er omgivet af fire siddepladser. Der er 230 volt strømstik under bordene samt i panelerne ved bagagehylderne.

I hvert togsæt er der flere overvågningskameraer, samt automatiske passagertællesystemer ved hvert dørparti. Der er opsat fem TV-skærme der løbende viser trafikinformation, nyheder og tilbud. Herudover er der gratis internetforbindelse via "mit WiFi".

FAKTA

Leverandør
Alstom Saltzgitter Tyskland
Levering
29 stk. i år 2004 samt 12 stk. i 2010
Drivkraft
2 dieselmotorer á 315 kW
Transmission
Mekanisk
Bremsesystem
Trykluftbremse og magnetskinnebremse
Maksimal hastighed
120 km/t
Maksimal acceleration
1,1 m/s2
Længde over koblinger
41,81 m
Bredde/Højde
2,75/4,34 m
Akselafstand
16,50 + 1,90/2,75 m
Gulvhøjde
0,58 m
Vognkassemateriale
Rustfast stål
Egenvægt
67 tons
Varmesystem
Klimaanlæg
Antal siddepladser
2. kl: 103 + 11 klapsæder
Maksimal togstørrelse
3 togsæt
Sikkerhedssystemer
ATC
Vælg en station for at se de aktuelle afgangstider: