Midttrafik og Arriva lægger op til romantik og flirt mellem passagererne ved at indrettemixturkaerlighedssaedebilledenyhed
særlige ’kærlighedssæder’ i 40 busser og tog mellem Aarhus og Herning.
I busserne bliver to nabosæder klædt i rødt, mens det i togene er en siddegruppe til fire personer, hvor der er plads til at udveksle søde ord og tanker.

Kærlighedssæderne er det seneste initiativ i projekt ’Mixtur’, hvor Midttrafik og Arriva
er gået sammen om at skabe bedre rejseoplevelser for passagererne, der skifter
mellem bus og tog – i første omgang på pilotstrækningen Aarhus-Herning.

»Den ’flirt’ mellem bus og tog, synes vi, at passagererne skal kunne mærke helt ned på
sæderne,« siger forretningsudvikler Britta Indraccolo fra Arriva.
»Vi håber, at kærlighedssæderne vækker smil, glimt og måske lidt flirt i øjnene hos
vores passagerer, som også finder en dagbog ved sæderne til forslag og idéer om,
hvordan vi kan give vores kunder endnu bedre rejseoplevelser.«

De første forbedringer er allerede skabt gennem en fælles rejsegaranti for bus og
tog og et fælles call center, så kunderne kun behøver ringe ét sted hen for at få
oplysninger om både bus og tog.

Projekt Mixtur kører frem til september 2012 og dækker foreløbigt pilotstrækningen
Aarhus-Herning. Initiativtagerne håber og forventer dog, at en omfattende forbedret
service på sigt vil brede sig til resten af landet og give den samlede kollektive trafik et
kærligt løft.

Se mere på www.mixtur.dk

Vælg en station for at se de aktuelle afgangstider: