Landets Puls er et grafisk værktøj udbudt af Banedanmark. Med Landets Puls kan du få et grafisk overblik over, hvordan passagertog i hele Danmark kører netop nu.
Landets Puls er udviklet til togselskaber, der har behov for detaljerede oplysninger om de enkelte tog, samtidig med at overblikket bevares. For passagerer kan dele af informationen derfor virke teknisk.
Landets Puls viser med farvede trekanter de passagertog, der aktuelt befinder sig på de danske skinner og et stykke ind i Sverige. Alt efter om toget kører til tiden eller er forsinket, er det trekantede togsymbol grønt, gult eller rødt. Du kan få information om det enkelte tog ved at klikke på det.
